Forskningshistorien bag Neurofeedback
Neurofeedback har solide rødder i forskningsverden, hvor den havde sin spæde start for over 100 år siden. Hvis du er nysgerrig på at vide, hvordan neurofeedback opstod og nyere forskning inden for effekten, så skal du læse med herunder.
Forsknings udsnit
Neurofeedback har senest vist en signifikant effekt på behandlingen af ADHD, ved at nedregulere uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Effekten af neurofeedback træning er sammenlignelig med medicinsk behandling af ADHD. (Arns et al., 2009) Neurofeedback træning til behandlingen af epileptiske anfald har en signifikant effekt, hvor behandlingseffekten øges ved at kombinere neurofeedback træning med vejrtrækningsøvelser og terapisessioner med fokus på følelse regulering (Tan & et al., 2016).
Ligeledes har neurofeedback en effekt på behandling af afhængighed, hvor træningen dæmper selve trangen til afhængigheden (Scott et al., 2005). Afhængigheder kan være alt fra afhængighed af stoffer (narkotika, alkohol, nikotin, koffein, mm.), afhængighed af følelser og undgå bestemte følelser (som bl.a. kan komme til udtryk gennem relation til mad eller selvskade mm.) til afhængighed af relationer (som bl.a. kan komme til udtryk gennem tilknytningsmønstre, separations- eller socialangst mm.).
Udover behandling af overstående udfordringer, så bruges neurofeedback også til at træne hjernen mod en optimal ydeevne. Træningen forbedrer humør, kognitive evner og fysisk ydeevne. Herunder kan forbedring af vedvarende opmærksomhed, hukommelse, reaktionstid og komplekse psykomotorisk færdigheder fremhæves. (Tan et al., 2016; Gruzelier, 2014)
Forskningen baggrunden for optagelse af EEG-signaler
Optagelsen af hjernebølger fra mennesker, også kaldet elektroencefalografi (EEG), blev først målt af den tyske psykiater Hans Berger i år 1924 (Tudor, 2005). Kun 8 år senere var Wilder Penfield den første til at udføre en fuld EEG måling af hele hjernen (Soutar & Longo, 2011).
I år 1932 vandt Edgar Adrian Nobelprisen for hans forskning om neuronernes funktion. Gennem hans arbejde med hjernebølger opdagede han bl.a., at der er afvigelser i EEG-optagelserne for patienter med epilepsi og hjerneskader. (Nobel Prize, 2020)
Herbert H. Jasper undersøgte de neurokemiske funktioner, som han brugte til at studere hjernens forskellige stadier af bevidsthed, læring og epileptiske udslag (Avoli, 2010). Derudover udviklede han det internationale 10-20 elektrode system, som stadig benyttes i dag (Soutar & Longo, 2011).
Starten på Neurofeedback Træning
Neurofeedback havde sit gennembrud i 1968, da Barry Sterman demonstrerede, at det var muligt at optræne frekvensområdet 12-15 Hz hos katte. Det skete ved at belønne kattene med mad, når de havde høj aktivitet i det pågældende frekvensområde. Denne neurofeedback træningsmetode efterviste Barry Sterman succesfuldt på mennesker. (Sterman & Egner, 2006)
Barry Sterman’s metode har vist at have positiv effekt på at nedsætte antallet af epilepsi anfald ved at optræne frekvensområdet 12-15 Hz. Her oplevede 82% af patienterne en reducering i antallet af anfald på mindst 50%. (Sterman & Egner, 2006).
I 1976 brugte Joel F. Lubar’s den samme neurofeedback træningsmetode, til at studere neurofeedback trænings indvirkning på børn med ADHD. Her opdagede han, at træningen havde en positiv indvirkning på børn med ADHD. (Lubar & Shouse, 1976)
Referencer
-
Arns, M., De Ridder, S., Strehl, U., Breteler, M., & Coenen, A. (2009). Efficacy of neurofeedback treatment in ADHD: the effects on inattention, impulsivity and hyperactivity: a meta-analysis. Clinical EEG and neuroscience, 40(3), 180-189.
-
Avoli, M. (2010). Herbert H. Jasper and the Basic Mechanisms of the Epilepsies. Epilepsia, 51, 6-7
-
Gruzelier, J. H. (2014). EEG-neurofeedback for optimising performance. III: a review of methodological and theoretical considerations. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 44, 159-182.
-
Scott, W.C., Kaiser, D., Othmer, S., & Sideroff, S.I. (2005). Effects of an EEG biofeedback protocol on a mixed substance abusing population. American Journal of Drug Alcohol Abuse, 31(3), 455-469.
-
Soutar, R., Longo, R. (2011). Doing Neurofeedback An Introduction. San Rafael, CA
-
Sterman, M. B., & Egner, T. (2006). Foundation and Practice of Neurofeedback for the Treatment of Epilepsy. Applied Psychophysiology and Biofeedback,31(1), 21-35.
-
Lubar, J. F., & Shouse, M. N. (1976). EEG and behavioral changes in a hyperkinetic child concurrent with training of the sensorimotor rhythm (SMR). Biofeedback and Self-Regulation,1(3), 293-306.
-
Tan, G., Shaffer, F., Lyle, R., & Teo, I. (2016). Evidence-based practice in biofeedback and neurofeedback (3rd ed.). Wheat Ridge, CO: AAPB. P. iii,5
-
The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1932. (n.d.). Retrieved June 11, 2019, from https://www.nobelprize.org/prizes/medicine/1932/adrian/biographical/
-
Tudor M, Tudor L, Tudor KI. [Hans Berger (1873-1941)--the history of electroencephalography]. Acta Med Croatica. 2005;59(4) 307-313. PMID: 16334737